Else i Cusco 2011

Tirsdag den 13/9 - 2011

Kære Venner!
Jeg kan slet ikke forstå, hvor tiden bliver af. Men i hvert fald har den været fyldt godt op, siden jeg sidst skrev for halvanden måned siden.
Modul 3 på seminariet, som handler om 'Primaria' - skolebarnet fra 6 - 12 år, er allerede midtvejs
Rosa Maria fra Lima har undervist i matematik, grammatik og geometri i de forløbne 6 uger.
Anne Hedegaard fra Danmark underviser i håndarbejde på de pågældende klassetrin i hele dette modul frem til midten af oktober.
Fra denne uge underviser Anne endvidere i tegning og maling på de pågældende klassetrin.
Der er 36 deltagere og folk er 'på'.
Dog havde studiegrupperne, der arbejder mellem modulerne med studier og anvendelse af det, de havde lært på modul 2, ikke meldt tilfredsstillende tilbage, så det har de haft som ekstraopgave.
Der er en tendens til at slappe af, når læreren vender ryggen til, men folk skal jo aflevere selvstændige opgaver i modul 6, så jeg ser det som min opgave at holde dem til ilden.
Af samme grund laver vi i slutningen af dette modul en skriftlig 'prøve' hvor folk skal beskrive forskellige emner, som vi har beskæftiget os med. En slags midtvejsstatus.

I august havde jeg en ordentlig omgang bronchitis med efterfølgende træthed. Heldigvis kom jeg igennem det uden antibiotika, som jeg ikke tåler, men ved hjælp af et arsenal medbragt homøopatisk medicin. Jeg har det godt. Heldigvis skulle jeg ikke undervise.

Har dog ikke kunnet ligge på den lade side. Der har været artikelskrivning til danske tidsskrifter vedrørende seminariet, rapportering og ansøgning til fonde etc.

Det er forår her i Cusco. Blomster og træer sætter nye friske skud, og der kommer lidt regn en gang i mellem. Det er blevet mildere, specielt er det ikke så iskoldt om morgenen længere. Dagen er blevet en lille smule længere.
Det er 100 år siden, ay Machu Picchu blev fundet tilgroet af en englænder. Dette har nok været medvirkende til, at der har været flere turister i år end jeg tidligere har oplevet.

Håber, at I har skøn september med blå klar himmel i Danmark, og at I overlever valget. Hvis jeg skulle have brevstemt, kunne det kun foregå ved at rejse til Lima og stemme i konsulatet inden den 8/9. Det var ligesom i overkanten, så jeg håber på en god regering uden min medvirken.

Kærlig hilsen
Else


Mercedes, Karen og Yúrica maler

Lørdag den 30.juli 2011

Kære Venner i Danmark!
Tiden løber - det er snart 4 måneder siden, jeg sidst skrev rejsebreve her fra Cusco. I den mellemliggende tid har jeg været i Danmark. Jeg kom hjem lige før påske til et vidunderligt forår og en masse danskere, der var totalt lykkelige over, at foråret endelig var kommet.
Har forstået i vejret i Dk ikke har være det allermest sommerlige her i juli. Der er sket en katastrofe i Norge, så stemningen i Danmark er formentig temmelig anderledes lige nu.

Jeg har været her i Cusco i godt 2 uger nu for at forberede Modul 3 på seminariet og akklimatisere mig her i den tynde luft, 3300 m oppe i de skønne Andesbjerge. Det er heldigvis ikke noget problem, tror at kroppen har vænnet sig til disse omskiftelser. Det eneste var, at jeg fra de dejlige lyse nordiske nætter kom jeg til mørke fra kl 18 - 6 morgen. Vi er jo i troperne, men efter et par dage vænnede jeg mig hurtigt til det.
Det er tørtid, solen skinner med god varme om dagen. Det er koldt om natten og rigtig koldt om morgenen, indtil solen er oppe. Jeg sidde pt i min seng og skriver. Det er morgen lige nu. Jeg har 3 lag uldne trøjer på uden på mit nattøj, som er med tyk lådden vrang. Over mig har jeg 2 tykke tæpper, et vattæppe og en dyne. Det hele vejer ca.en halv tons, men jeg fryser ikke, er glad og godt til mode. Fra mine vinduer, som går hele vejen rundt i mit værelse, ser jeg ud over de solbeskinnede bjerge. Om lidt står jeg op og laver morgenmad, som er grød kogt på havre-, quinoa- og amaranth-flager med frugt til.
Middagsmad spiser jeg ude sammen med anne. Der er ikke noget sparet ved selv at lave det, og der er ikke tid til at gøre det, når alle ting vedrørende seminariet skal ordnes.
Jeg skal skrive 2 artikler, lave rapport og ny ansøgning til den internationale sammenslutning af børnehavepædagoger + en masse andet - udover at skulle forberede min undervisning. Alt skal heldigvis ikke ske på én gang, så der bliver også tid til at daske rundt, gå på café og tage på udflugt.
I torsdag, som var fridag her - Perus nationaldag - tog jeg til písac, som er en lille nærliggende by, sammen med Anne og Jonna-Maria, god ven og medlem af Solens Børn. Vi havde en vidunderlig dag med bjergvandring og god mad. Al den bevægelse gjorde os lattermilde, så vi havde en masse sjov.
Nationaldagen i år bliver særlig fejret: Det er 190 år siden at spaniernes herredømme sluttede og 100 året for opdagelsen af Machu Picchu. Hele centrum er fyldt med flag, der er optog af militær med strækmarch, dans, parader, fyrværkeri..etc

Inden jeg tog afsted hertil, havde jeg en skøn skøn uge på en ødegård i Småland sammen med mine kære børn, børnebørn og svigerbørn, så mine 'familiedepoter' er heldigvs fyldt godt op. De skal jo holde indtil midt i oktober, når Modul 3 er slut, og jeg igen vender næsen mod Dk.

Denne gang handler seminariet om skolebarnet fra 7-12 år og Primaria, som de første 6 klasser hedder hertillands.
I morgen kommer Rosa Maria Tasayco fra Lima. Hun skal formidle undervisning i spansk, andre sprog og matematik på waldorfpædagogisk facon. Rosa er udannet som lærer her i Peru, har studeret waldorfpædagogik 4 år i Tyskland og har uddannet de fleste at de lærere, der arbejder på de 5 waldorfskoler, som findes i Lima.
Anne Hedegaard fra Danmark skal formidle undervisning i håndarbejde og tegning/maling på de 6 første klassetrin. Anne er kunstner inden for grafik og tekstildesig og syning, mangeårig håndarbejslærer på Vidarskolen i Gentofte.
Jeg skal undervise i sprogformning og fortællekunst, så vi får forhåbentlig til sammen giver deltagerne på kurset en rigtig god inspiration,viden og kunnen.

Anne har også været her i 2 uger. Vi har sammen besøgt Inti, hvor der er en ny og god udvikling i gang. 'Red Barnet' i bl.a. Schweitz har bedt dem om at stå for et projekt for fattige børn i Pinibamba, en lille landsby ca 3/4 times kørsel fra Cusco. Det indebærer to fuldtidsstillinger. Dette er opnået ved, at Luz Marina, som jo er leder på Inti, på 2. år er 'Presidenta' for CODENI, en sammenslutning af 6 organisationer her i Cusco, som støtter arbejdende børn og unges rettigheder. Inti opretter altså således sit 3. sted. Det er meget positivt, at Inti har skaffet sig nye samarbejdspartnere ud over solens Børn. Vi trapper lidt ned i vores støtte, efterso det ikke er bæredygtigt at støtte på ubestemt tid.
På Inti er der et genbrugsprojekt i gang, hvor 3 af de 7 unge udviklingshæmmede 3 gange om ugen hjælper til med papirindsamling fra forskellige institutioner. Det er meget dejligt, at denne inklusion af hæmmede finder sted ud over at det også giver lidt indtjening.

Anne og jeg har også besøgt Qewarprojektet, hvorfra vi importerer søde waldorfdukker til Danmark.
Vi har talt med Boris, indehaver af et rejsebureau her i Cusco. Han arrangerer to 3-ugersrejser til Peru næste år i juni og juli. Vi har et rigtig godt program, som jeg netop har oversat til dansk. Vi samarbejder med Brian Østbjerg fra 3-greningsfirmaet: 'Kongelys' om disse rejser. Brian laver en folder, som snart uddeles vidt og bredt. For hver solgt billet går der et beløb til Solens Børn, så vi er rigtig glade for dette samarbejde.

Måske brænder du for at komme en tur til Peru til næste år? Chancen er der nu for en oplevelsesrig tur til både kysten, bjergene og junglen. Selvfølgelig også til Machu Piccchu og med mulighed for at besøge sociale projekter - alt til absolut konkurrencedygtige priser, eftersom Boris ikke skal betale danske lønninger til sine folk eller leje dyrt dansk kontor. Boris er gift med en dansker og bor halvdelen af sin tid i Danmark, så han ved noget om, hvad der er vigtigt for os.

Brian Østbjerg fra 'Kongelys' arrangerer også den 29/10 i år en festmiddag for Solens Børn på Vidarskolen - med biodynamisk middag fremtryllet af Ulrik Bing og med masser af underholdning resten af aftenen. Så sæt gerne et stort kryds i kalenderen ud for den 29/10.

Nu hvor du er i gang med at sætte krydser, så gå gerne ind på PFA's hjemmeside og stem på Solens Børn i forbindelse med deres uddeling af midler fra 'Brug Livet' Fonden. De giver midler til de 10 projekter, der får flest stemmer, så vær sød at anbefale os, såfremt du finder os værdige.
På Facebook: http://www.facebook.com/pfabruglivetfonden?sk=app_215156648521866
Jeg kunne blive ved. Her sker meget.
Men hav nu en forhåbenlig god august.
Kærlig hilsen
Elsita
Småbørn i deres fineste tøj skal til at danse på Plaza de Armas i anledning af Perus nationaldag

Tirsdag den 4. april 2011

Kære venner!
Jeg forstår på det hele, at foråret er kommet til Danmark - omsider. Hils alle krokusserne fra mig. Til påske kommer jeg hjem, og jeg glæder mig til det nordiske forårslys, som jeg er noget særligt, glæder mig til at se det hele springe ud.

Her er regntiden ved at klinge af. Der er lidt efterårsfarver hist og pist. Men næsten alle træerne beholder deres blade. Her er grønt og frodigt. Det er høsttid, markerne og markederne bugner af frugt og grønt. Nu er alt grønt og blomstrende. Når jeg kommer tilbafge hertil midt i juli, vil det hele være tørt og afsvedet.

Siden sidste har jeg været beskæftiget meget med regnskaber i Solens Børn og for 'lillebedste.dk', som er den gren af Solens Børn, hvis indtægter fra salg af dukker er øremærket seminariet.
Uden økonomi - intet seminarium.

Der er nu kun 3 undervisningsgange tilbage. Jette og jeg varetager undervisningen sammen, og det går stadig rigtig godt. Utroligt som sådan et modul bare flyver afsted - og hvor megen glæde og livskekræftelse, der er forbundet med dette arbejde - selv om der selvfølgelig også er en masse praktiske ting, der kan være rimeligt krævende.

Jette tager på besøg på deltagernes skoler og børnehaver og fungerer som konsulent og hjælper mht at få pædagogikken ført ud i det praktiske liv. Tit er det små bitte ændringer, som gør en stor forskel: fx at børnene har faste pladser, at lærerne ikke taler om 10 forskellige ting på én gang og lignende som ikke er specielt for steinerpædagogik, men små indlysende ting, der får hverdagen til at fungere bedre.
Når jeg har tid tager jeg med ud på institutionerne, men der har været så meget, jeg skulle tage mig af. Må bare konstatere, at jeg ikke kan nå det hele. Derfor jeg er bare SÅ glad for, at Jette er her og er gået ind i dette arbejde. Heldigvis kommer hun tilbage om et år til Modul 4.

På vej hjem - når jeg kommer til Lima - skal jeg mødes med Rosa Maria, peruansk steinerlærer, som har sagt ja til at undervise på Modul 3, der handler om skolebarnet fra 7-14 år. Hun har uddannet mange af de steinerlærere, der underviser i Lima.

Så pt er jeg travlt beskæftiget med få bundet de løse ender for dette modul og med at se fremad.
Deltagerne får få fredag udleveret de opgaver, som de skal arbejde med i studierupper frem til næste modul - for at bevare kontinuiteten og gradvis hjælpe hinanden med at implementere det, de har lært - i praxis.

I morgen besøger jeg en offentlig skole for at promovere seminariet lidt. Måske er der nogle lærere derfra, der gerne vil igang. Mit hjerte banker jo for, at steinerpædagogikken først og fremmest kommer ud til de fattige børn, som går i den offentlig skole - de har allermest brug for den.

En hel anden ting: Jeg har kontakt med en leverandør af organisk kaffe og tager 5 kg + et par kg chokolade med til Danmark. Må lige i Danmark finde ud af kvalitet, pris og distribution for at se om det kunne være en idé med mere systematisk import.
Jeg er hele tiden på jagt efter nye indtægtsmuligheder for Solens Børn, pt specielt seminariet. Her i Cusco findes et nyoprettet choko-museum. Her kan man selv lave sin egen chokoladebar og komme på besøg på en kakaofarm og se, hvordan cacaoen gror.
Så kære chokoladeelskere! Hvad med en tur til Cusco og opleve noget eksotisk?

Nu glæder jeg mig foreløbig til eksotisk dansk forår med anemoner og snarlig nyudsprungen bøgeskov - og rigtig meget til at gense min familie og små hurtigtvoksende børnebørn!

Kærlig hilsen
Elsita

Wilfredo er en skøn ung mand på snart 21 år. Han har rigtig vanskelige forhold derhjemme og store huller i sin skolelærdom. Inti har fungeret som hans trygge base i 10 år. Han støttes via Ung i Uddannelse og vil gerne ind til politiet. Det kræver, at han består optagelsesprøven her sidst i april. Det er han 3. og sidste forsøg - så lad os krydse fingre for ham!

Onsdag den 16. marts 2011

Kære Venner!
Jamen så tiden iler.
På seminariet er der nu kun undervisning hver fredag og lørdag. Men der har ikke været anledning til at ligge på den lade side.

Jeg har indkøbt en del bøger om waldorfpædagogik over nettet fra Madrid, så vi kan lave et lille bibliotek. Bøgerne kom for en månedstid siden, og det var med nød og næppe, at jeg fik dem ud af postvæsenet uden at skulle betale for det.
Først krævede de penge for at udlevere dem. For meget!
Jeg spurgte, hvem der skulle have de penge og i hvilken lov, det stod, og desuden arbejdede jeg her som frivillig og tilførte landet en kapital i form af støtte til Inti og efteruddannelse af lærere.
Så skulle jeg sætte mig og vente i laaang tid, medens de regnede beløbet ud. Og jeg skulle bare tage det helt roligt - det ville sikkert ikke blive så dyrt.
Da de endelig kom med resultatet, viste det sig at jeg var 'heldig' og ikke skulle betale.
Sikke et 'held'. Jeg sagde at så skulle tolderen have et kys på kinden. Den slags tale er peruanerne meget åbne over for, så alt endte godt.
Man skal overhovedet ikke betale told for at få bøger tilsendt - har jeg siden fået at vide.
Medens jeg ventede, hørte jeg adskellige hårrejsende beretninger fra de andre ventende, om hvordan tolderne stjæler fra folk, og om hvordan hele posthuset er fyldt med tøj og sko, som skulle gå til fattige børn, men som tolderne beslaglægger til sig selv.

Bøgerne om waldorfpædagogik er til udlån for seminariedeltagerne, men vi befinder os i et land, hvor 70 % af befolkningen er fattige. Originalerne kan forsvinde, så dem låner man ikke ud. Jeg har jeg nu lavet en fotokopi af hver bog, som så kan lånes ud.
Copyright er et ukendt begreb her. Eller det tages i hvert fald ikke seriøst.
Det har taget 2 uger med alle de kopier. Man afleverer nemlig ikke bare 30 bøger til fotokopiering på én gang, for de kan jo forsvinde. Man kommer med 2-3 stykker ad gangen. Jeg tog nu 5 ad gangen, ellers var jeg jo aldrig blevet færdig. Det er ikke, fordi vi ikke stoler på Rosita, som har sin fotokopimaskine i sit lillebitte aflukke. Men alle hendes kunder! De kan sikkert finde på hvadsomhelst, specielt at snuppe vores bøger.
Lykkeligvis forsvandt ingen af bøgerne under kopieringen.

Og så er der certifikaterne fra Modul 1, som jeg håber når at blive færdige til udlevering før Modul 2 slutter: De skal trykkes med navn, tidspunkt for kurset og kursets indhold osv.
Mht indhold står der: 'Rudolf Steiners menneskesyn som basis for waldorfpædagogikken' - på spansk. Menneskesyn hedder: 'Vista al hombre'. Men Rosita, trykkeren, har formentlig ikke havde overvejet, at der var noget, der hed menneskesyn, så hun havde omformuleret det lidt, så der stod: 'Visita al hombre de Rudolf Steiner', dvs 'Rudolfs Steiners besøg hos mennesket'!
Nu døde Rudolf Steiner altså for snart 86 år siden. Han er således lovlig undskyldt mht at besøge folk - højst i egenskab af genganger - så det kunne der jo ikke stå på certifikaterne.
Om igen med trykningen.

Så gik jeg glad til Universitetet til Elisabeth, som skulle skrive under.
Men DET kunne hun imidlertid ikke. Der stod jo ikke, at hun var doktor, udover at hun er dekan for fakultetet for undervisning. Der findes en docent, som også hedder Elizabeth, så det gik jo ikke Jeg kender ikke Elisabeths nøjagtige titler, men Olga, der er den ansvarlige kender af Elizabeths titler, har nu overtaget sagen, efter at jeg har fået Rosita til at trykke klistermærker med Elizabeths rigtige titler.
Man føler sig som deltager i et eller andet show, dog uden at få honorar.
Sådan går dagene. Ind imellem dasker jeg lidt rundt når jeg ikke skriver artikler, ansøger om penge til seminariet og lignenede.

Der er 40 deltagere på seminariet, og det går stadig rigtig godt. Så jeg er stadig nærmest lykkelig.
På seminariet underviser for øjeblikket en peruansk waldorflærer, som hedder Lourdes. Hun underviser i sanglege, fortæller om den daglige rytme i hendes børnehave, og om hvordan man opretter en waldorfbørnehave her i Cusco.
Vi har også haft gæstevisit af 3 waldorflærere fra Canada. Så deltagerne får spændende globale input.
I eurytmi står vi i en stor kreds og giver og får bolde. Der går en del kludder i det med boldene - meget underholdende, lidt stumfilmsagtigt. Men om et par uger har vi sikkert lært det.

For et par uger siden fejrede de fødselsdag på Inti for dem, der havde fyldt år inden for det sidste kvartal. Der var masser af glade børn, som dansede og morede sig. En hollandsk frivillig havde arrangeret en slags 'slå katten af tønden', bortset fra at der hverken var tønde eller kat. Men der var en flot pyntet 'fidus', der var hængt op. Børnene skulle med bind for øjnene slå den ned, efter at være blevet drejet rundt så mange gange som de var år. Meget fornøjeligt og også lidt farligt, hvis de slog i forkert retning, Men Karen, som er medarbejder, sørgede for, at alt forløb godt. 'Fidusen' var fyldt med karameller, som børnene kastede sig over. Selvfølgelig var der også fødselsdagstærte og sang: 'Cumpleaños feliz/klap klap klap', som det hører sig til.

I sidste uge kom Lars, Asbjørn, Jette og Ann Christine fra Merkurbanken. De havde været til bankkonference i Lima og havde lige nogle dage til at se Machu Picchu og Cusco
Solens Børn samarbejder med Merkurbanken, så vi var glade for, at de ville afsætte tid til at også at besøge Inti og høre om vores aktiviteter. Jens, grundlægger af Inti, og jeg viste rundt her i Cusco.

Sikke dog en lang epistel.
Kærlig hilsen
Else
Fødselsdagsfest på inti

Søndag den 27. februar 2011

Kære Venner!
Helle tog afsked med seminarieholdet forrige fredag. Folk var taknemmelige for den øjenåbner, hun har givet dem med hensyn betydningen af omsorg for det lille barn. Der var gaver, dans og glæde.
Forrige lørdag havde vi en fed fed dag: Seminarieholdet besøgte Qewarprojektet, hvor de fremstiller de waldorfdukker, som vi importerer til Danmark. Dukkerne er vores små hjælpere, for salget af dem er med til at skaffe penge til seminariet. Se på You Tube under 'Qewar'.
Julio, lederen af projektet, viste rundt, og Nidia fra seminarieholdet fortalte om hverdagen i deres steinerinspirerede børnehave, hvor hun arbejder. Hele Qewarprojektet er smukt og æstetisk. Det ligger omgivet af høje bjerge.
Folk var begejstrede og nærmest ikke til at få ud af døren igen. Flere spurgte Julio, om de kunne komme i praktik dér.
Bagefter besøgte vi Casa del Sol, hvor Jens, grundlæggeren af Solens Børn, bor sammen med Olga, hvis børnehave gratis huser seminariet.
Jette, der hver dag underviser på seminariet i eurytmi, havde bagt en kæmpestabel pandekager af quinoamel - Rasmus Klumps mor har ikke levet forgæves - med lækker råkost til, friteret yuca, brød, melon og chicha morada, en superlækker drik, baseret på afkog af sorte majs, blandet med frugtjuice og krydderier + kaffe og the. Folk var sultne og alt - ALT - blev spist op rub og stub til sidste krumme.

Den forløbne uge har været også forrygende: Efter eurytmien, som folk er ved at få rigtig godt fat i, har vi arbejdet i hold omkring 'Projekt Bordspil'. Det ene hold har filtet figurer i uld sammen med Jette. Det andet hold har øvet sig i at fortælle historier sammen med mig. Og så har vi byttet. Der har virkelig været arbejdsstemning, og folk har rykket.
I går eftermiddags lagde de sidste hånd på værket mht scenariet omkring spillet og viste det. Jeg havde udpeget en tilfældig fra hver gruppe til at være historiefortæller. Det var morsomt og dybt rørende at opleve. Kreativiteten fejler ikke noget.

Siden sidst har vi haft den glæde at få støtte fra Merkurfonden. Det letter på det økonomiske pres, der hele tiden er der for at få økonomien til at løbe rundt
Fra på mandag går vi over til kun at have undervisning fredag og lørdag. Det giver lidt mere luft til alle de andre ting, der venter: mere fundraising, artikler til tidsskrifter, certifikater osv.

Der er ikke lejlighed til at kede sig i dette arbejde. Men det er jo skønt, at livet har bud efter én.
Hav det godt i Danmark.
Kærlig hilsen
Elsita

ivonne fortæller 'Los tres cabritillos' - 'De 3 bukkebruse'

Mandag den 14. februar

Kære Venner!
Jeg sidder på min seng, hvor jeg kan se ud over over bjergene, skyerne og himlen, når jeg løfter blikket. Det har regnet meget i den sidste uges tid, men solen er også fremme hver dag. Alt er frodigt grønt og blomstrende.

Nu er der allerede gået 2 intense uger på seminariet. I sidste uge har det særlig handlet om det 3-4 årige barn.
Vi har fokuseret på at fortælle historie, og folk i grupper lavet flotte årstidsborde af naturmaterialer og fortalt historier, der 'udsprang af deres bord'.
Helt umiddelbart dramatiserer folk deres fortællinger meget. Sådan er det også i Danmark, i TV osv.
Men lige præcis i forbindelse med det LILLE barn, er en følelsesmæssig mere neutral fortællestil et 'must', når vi vil respektere barnets udviklingsprocesser. Det lille barn er på vej til selv at tilegene sig sproget og til at kunne danne indre billeder. Jo mere dramatik, jo mere bliver det lille barn 'revet ud af sig selv' og forhindret i at danne sine egne indre billeder.
For meget TV-kiggeri for småbørn, et TV, der bare står og kører - som mange bruger det her - kan have til følge, at børnene ikke selv udvikler deres evne til indre billeddannelse, og at deres fantasi derved begrænses. I mange udsendelser for børn, fortælles der med groteske og overdrevne stemmer. Vi moderne voksne er åbenbart så bange for at kede os og tror, at alt skal overdrives. Desværre har vi vi tit direkte 'knald i låget' og sætter os slet ikke ordentligt ind i, at småbørn ikke 'små voksne'. Vi har virkelig svært ved at respektere det lille barns behov for tillid og LANGSOMHED, så det selv kan udvikle sig i ro. Når vi dramatiserer fortællinger meget, pådutter vi småbørn vores egne voksne følelser i stedet for via mere neutral fortællestil, at give dem ro og plads til deres egne følelser og udvikling af fantasi.

Nå, som det fremgår af ovenstående, mener jeg, at TV og småbørn kan være en skæbnesvanger kombination - for barnet.
Det er blandt andet på sådanne områder, at waldorfpædagogik adskiller sig fra megen anden pædagogik.

Nu er Helle her kun 1 uge til, og vi synes jo slet ikke, at vi kan undvære hende.

Kære forældre og medarbejdere i Nøkken!
Hvis nogle af Jer læser dette, vil jeg bare sige, at I er med til at gøre en forskel for fremtidens børn her i Peru ved at 'udlåne' Helle til os i 3 uger. Hendes  enestående evne til på en klar og enkel måde at få sit budskab ud, har affødt stor respekt og entusiasme. Hun sår værdifulde frø i folk og vækker til dyb eftertanke.

Der er en fin stemning på holdet. Jeg har ikke helt tjek på hvor mange deltagere, der er indskrevet, men omkring 35. Dog er der også altid nogle, der er fraværende.
Vi er jo i Peru, hvor folk ikke tager tid seriøst, som vi gør i Danmark, så desværre er der også altid nogle, der kommer sent, hvilket især mærkes i eurytmien. Her er det total tydeligt, om man følger godt med eller ej. Nogle af de universitetsstuderende har timer, så de ikke altid kan være der til tiden. Og hvad der ellers kan være af grunde. Men folk er glade for eurytmien, og Jette underviser på en rigtig fed måde.

Jeg er dybt taknemmelig over, at kapaciteter som Helle og Jette garanterer for kvaliteten på Modul 2.

Vi har været på ekskursion til en lille steinerbørnehave i Santiago, den fattigste bydel her i Cusco. Den ledes af et par, der deltager på seminariet. De har særdeles beskedne ressourcer og forhold at arbejde under. Det er rørende og tankevækkende, hvor meget de kan få ud af lidt. Jeg er dyb beundrer af deres arbejde. Hvor er vi dog forkælede i Danmark. Vi skal huske at skønne på det.

Kærlig hilsen
Elsita


En af deltagerne havde sin baby på 6 måneder med en dag. Hun tog sig en lur i et tæppe som moderen bærer på ryggen

Mandag den 7. februar 2011

Kære Venner!
Seminariet har været i gang i en uge nu. Vi er kommet rigtig godt fra start og deltagerne er 'på'.
Hver dag starter med social eurytmi (bevægelse) i en time: 3 kvarter med øvelser, og dernæst tid til at skrive øvelser, tanker og indtryk ned. Vi slutter hver dag med en kort meditation. Denne 'ramme' gennemfører vi i hele dette modul.
I pausen serverer vi kaffe/the, frugt, boller, lidt ost og tomat. Jette sørger for at nogle af tingene. Grecia, en af deltagerne sørger for at koge vand og dække bord. Mári, en anden deltager, tager imod deltagerbetaling. Det er guld værd for mig at have hjælp til disse praktiske ting.

Det rytmiske og gentagelserne har stor betydning for det lille barn fra 0-7 år for at det kan orientere sig i tilværelsen og finde tryghed. Så vi lægger dette rytmiske element stærkt ind i undervisningen, så vi langt hen ad vejen selv søger at praktisere det, som vi tilstræber gennem kurset. Små børn efterligner ALT, så som voksen er man model for barnet, hvad enten man er efterlignelsesværdig eller ej.

I mandags lagde Helle ud med en øvelse om det 0-1 årige barn. Deltagerne startede med at ligge på gulvet, og Helle guidede folk til at efterligne den motoriske udvikling, som barnet gennemløber i det første år. Det er en øvelse, man husker, når man selv har gjort det hele efter og ikke 'bare' sidder og lytter og noterer.
Vi har også set et par af Helles dvd'er om det lille barn.
I lørdags var deltagerne delt op i grupper og dekorerede hver sit vindue med silkepapirsstumper ud fra forskellige årstidstemaer. I børnehaven ser børnene de voksne lave sådan et vindue gennem en ugestid, medens de selv leger. Billedet på vinduet er en integreret del af den historie og de sange, som børnene hører i en sådan periode.

Vi har stærkt fokus på pædagogens eget indre arbejde, at de voksne gør sig klart og er bevidste om, hvad de gør med børnene og hvorfor. At man som voksen er vågen og opmærksom, så at man ikke bare handler og reagerer overfor børn pr automatik.
Den forløbne uge har det drejet sig om barnet fra 0-3 år. Betydningen af ordentlig søvn - mulighed for at barnet leger og bruger sin krop til fri bevægelse - god ernæring, hvor barnet får anledning til at tygge - en påklædning, som barnet kan røre sig i.
Helt fundamentale, men totalt vigtige ting, som danner grundlaget for resten af vores liv og basis for vores senere evne til at tænke og være kreativ.
Denne helt fundamentale omsorg er bare ikke en selvfølge i dag.

Her er mange forældre 'ignoranter', og deres børn er ikke ønskebørn. 60%  af alle småbørn overlades i længere perioder til sig selv her i Cusco.
Forældre både her og i Danmark giver ikke altid barnet den fornødne tid til at gøre ting selv i deres egen rytme. Stress og småbørn er en elendig kombination.
I børnehaver kan pædagoger tit opleve børn, der er trætte, fordi de er kommet for sent i seng og derfor initiativløse og med kort 'lunte'. Alle forældre vil det bedste for deres børn, men forældre tænker ikke altid på, hvilken pris deres små børn betaler.
Det er ikke kun i Peru, at folk er 'ignoranter' på dette felt - siger undertegnede bedstemor, der desværre også selv har lavet masser af forældrefejl.

Helle underviser på engelsk, og jeg oversættter til spansk. Kun ganske få forstår engelsk. Fra start var jeg lidt usikker på, om jeg nu kunne finde ud af at oversætte på en god måde. Men det er gået fint. Indimellem støder på jeg selvfølgelig på ord, som jeg ikke lige kan huske, hvad hedder på spansk. Men deltagerne er hjælpsomme og velvillige, og jeg får lige en god grund til at slå efter i min ordbog, når jeg kommer hjem.

I går var vi på rundtur i Cuscos omegn. Jens har bil, så det var nemt og dejligt. Vejret var først masser af regn og siden masser af sol. Bjergene var som altid fortryllende. Alt er pt meget intenst grønt. Markerne ser ud som små felter af grønt patchwork i alle nuancer. Det er en gave at opleve dette smukke land.
Kærlig hilsen
Elsita

Søndag den 30. januar 2011

Kære Venner!
Nu har jeg været her i Cusco siden den 11/1. Det har været en rolig tid, hvor jeg kunne akklimatisere mig. Har mødt gamle venner her: Luz Marina, besøgt Inti og hilst på børn og unge dér - har mødtes med nogle af mine elever fra seminariet - besøgt Qewarprojektet, hvor de laver waldorfdukkerne til www.lillebedste.dk. Så alt i alt er jeg vel ankommet og glæder mig over at være her.
Jeg har udarbejdet budget for seminariet for dette år og sendt ansøgninger til fonde. Det er et krævende arbejde at udforme disse ansøgninger. Nu håber jeg, at de falder i god jord og udløser nogle meget nødvendige kroner til vores arbejde her. Deltagerne betaler set med danske øjne ret symbolske beløb for at gå på seminariet. Men folks lønninger er er meget lave, så der er mange, der søger om halve fripladser. Hvis nogle af jer, der læser dette skulle få lyst til at hjælpe, koster det fx kun 50 kr pr måned for en halv fripladse til en seminarist.
Seminariet begynder i morgen den 31/1 med Modul 2, som handler om det lille barne mellem 0-7 år
Helle Heckmann, som kom i torsdag, skal undervise i steinerpædagogik i vuggestue og børnehavealderen de første 3 uger af februar.
Jette Espersen skal undervise på seminariet i blandt andet eurytmi. Jette og jeg har tilbragt en del tid sammen med at udvikle ideer til undervisningen.
I går mødtes vi alle 3 og tilrettelagde de store linjer for undervisningen de næste 3 uger.
I marts og april kommer også Lourdes Gibaja, peruansk waldorflærer. Jette og jeg vil til den tid dele holdet i to og tage hver sin halvdel på skift til henholdsvis eurytmi og sprogformning/historiefortælling.
Lige nu er der folk, der ringer og spørger om de kan starte på Modul 2, selv om de ikke har været på Modul 1. Det kan de godt. Så må vi se henad vejen, hvordan de kan få udlignet, det de mangler.
Helle og jeg har været rundt og se på byen og har været til koncert med chilensk musik og musik her fra Andesbjergene. 
Det er regnstid her og undertiden gråt og tåget. Men solen skinner også varmt. Bjergene er grønne og skønne. Fuglene synger og her er masser af blomster. Så det var en kolbøtte at komme fra vinterkolde snedækkede Danmark og hertil.
Nu skal der lige lægges sidste hånd på forberedelserne til seminariet.
Kærlig hilsen
Elsita

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Karin Olander | Svar 30.01.2011 14.27

Kære Else. Godt at høre at det går så godt og at både Helle og Jette er der og er med. Hils dem.
Vil du sende mig de trin du bruger til beskrivelse-i opgaverne?

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.09 | 14:09

Hej Maria! De store på 40 cm koster 650 kr. De små på 25 cm koster 425kr. Der kommer prisstigninger, idet en anden overtager salget og der så skal moms på

...
30.09 | 09:02

Hej Else.
Hvad koster dukkerne?
Mvh
Maria

...
29.09 | 13:24

yes - ses

...
29.09 | 10:11

Så ses vi i eftermiddag!

...
Du kan lide denne side